Vcarve er rigtig godt, jeg bruger selv Aspire som skulle være storebroren, og det fungerer rigtig godt. Det er fantastisk hurtigt og effektivt hvis du skal lave skilte, reliefcarving og den slags. Til mere kompliceret 3D arbejde med specifikke mål, er det dog ikke sagen. Men hvis du skal have lavet nogle skilte hurtigt, tror jeg ikke der er noget der slår V-Carve/Aspire. Det er nok også en af grundene til, at flere herinde tjæner penge på at lave skilte, -det er hurtigt og nemt.
Profilfræsning er, når du fx fræser en cirkel ud af et stykke plade. Altså en 2D tegning som dit fræsejern følger.
Jeg har ikke selv brugt Solidworks, men jeg er helt sikker på at det er kvalitet. Selv bruger jeg Rhinoceros, når jeg skal tegne noget i 3D. Man kan desuden udvide Rhino med et plugin, så man også kan lave g-koden deri (Rhinocam). For tiden er jeg ved at lære at bruge Rhinocam, og det må siges at det er en del mere komplekst end Aspire, men det kan nogle helt andre ting, som Aspire ikke kan. Og det er mit indtryk, at uanset hvilket af de større allaround cam-programmer man går igang med, så kræver det noget tid inden man er inde i det.
Så for at svare direkte på dit spørgsmål, så er Solidworks og Rhino gode bud, hvis du skal igang med at tegne i 3D. Hvis du bare skal have lavet en hurtig skitse i 3D af din fræser, så er det nok hurtigst og lettest at bruge Google Sketchup. Men uden at jeg selv har leget med det, er det min klare opfattelse, at det ikke egner sig til, at lave 3D modeller til et cam-program.
Håber det hjalp!
Kunne du ikke smide et par billeder op af din 3D-printer, og emner den har lavet, -det kunne da være meget sjovt at se
Og den laser du har købt, er det kun til at gravere med, eller kan den også skærre i materialer?
Vh
Jens